Næstved lader forældre selv booke plads i børnehaven
NÆSTVED: Snart kan forældre i Næstved Kommune booke en plads til sit barn i dagtilbud eller SFO, på samme måde som man booker en flybillet.
Fra 1. januar 2017 skal forældre ikke længere skrive deres barn op til en plads i dagtilbud eller SFO. Et nyt IT-system i Center for Dagtilbud gør det muligt for forældrene selv at booke en plads i de dagtilbud, hvor der er ledige pladser.
Der er flere grunde til, at det nye IT-system bliver indført: aftalen for det nuværende system udløber blandt andet ved årsskiftet, og så bliver der frigivet tid, der giver personalet tid til løsning af nye opgaver.
- Det er et smart system - ikke kun for personalet i Center for Dagtilbud, men lige så meget for forældrene. Lige så snart det nyfødte barn har fået et cpr.nr. kan forældrene booke en plads i den institution, der har en ledig plads på det tidspunkt, forældrene skal tilbage på arbejde. Så det er slut med at ringe til pladsanvisningen og spørge til ledige pladser og ventelister, lyder det fra Søren Dysted (S), formand for Børne- og Skoleudvalget.
Med det nye system vil der også komme ét fælles system, der både har bookning, forældrebetaling og børneintra. Alle institutioner får desuden opsat touchskærme, så forældre/børn selv kan registrere sig, når de kommer og går. Denne registrering kan også ske fra smartphones m.v., og samtidigt kan der gives besked til institutionen, om at barnet kan hentes af andre end forældre, eller hvis man er forsinket. Det er et brugervenligt system og kan betjenes døgnet rundt fra mobile enheder.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.